Bradepandebrød med spelt

Denne opskrift på madbrød er så nem at lave og så kan dejen forberedes i god tid uden du behøver at have fingrene i dejen igen inden den skal i ovnen. På den måde kan du koncentrere dig om resten af middagen, uden at skulle gøre plads til at ælte dejen på køkkenbordet.

1 lille bradepande

  • 15 minutter forberedelse
  • 2 timer hæve tid
  • 25 minutter bagetid

Ingredienser:


4 1/2 dl lunkent vand

15 g gær

250 g fuldkorns speltmel

250 g hvedemel

2 tsk groft salt

evt. rosmarin til at drysse på

 

 

 

Fremgangsmåde:


Opløs gæren i det lunkne vand.

Tilsæt mel og salt og bland i røremaskine i 5 minutter til dejen er glat.

Beklæd en lille bradepande med bagepapir. Hæld dejen i bradepanden og fordel den helt ud til kanterne med en våd dejskraber eller bagsiden af en ske. Drys evt. med rosmarin.

Tildæk dejen og lade den hæve et lunt sted i 2 timer.

bag brødet midt i ovnen i 25 minutter ved 200 grader varmluft.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*