Tomatsuppe

I weekenden havde vores store dreng besøg af et par venner fra skolen og da der var en snært af forår i luften valgte vi, at frokosten skulle laves over bål. Det blev til denne altid lækre tomatsuppe (som, hvis muligt, smager endnu bedre når den er lavet over bål)

Der blev selvfølgelig også lavet snobrød som der jo hører sig til og til slut ristet skumfiduser som blev spist med mariekiks.

Alt i alt lige det skal skal til på en god bål dag med mange times hygge omkring gløderne.

4 personer

x timer

Ingredienser:


20 g smør

1 løg, hakket

1 hvidløg, hakket

1/2 knoldselleri, skåret i tern

2 gulerødder, skåret i tern

1 dåse hakkede tomater

1 liter grøntsagsboullion

1 tsk sukker

1 1/2 tsk groft salt

1 tsk tørret rosmarin

 

Cremefraiche og persille til topping

 

Fremgangsmåde:


Smelt smørret i en stor gryde og sauter løg og hvidløg.

Tilsæt knoldselleri, gulerødder, salt, sukker og rosmarin rør rundt imens det steges i 2 minutter.

Tilsæt hakkede tomater og boullionvand.

Kom låg på og lad suppen koge i 20 minutter ved middel varme.

Tag gryden af varmen og bland suppen med en stavblander.

Hvis suppen skal laves med suppehorn, kommes de i nu og koges direkte i suppen, ellers kan suppen servere med en klat cremefraiche og friskhakket persille.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*