Hvis man i min ungdom er kommet som gæst i mit fødehjem, så er man med garanti blevet præsenteret for denne ‘Amerikaner-kage’.
I, hvad jeg gætter på har været i starten af 90’erne, finder min mor denne opskrift i magasinet Femina, som dengang havde indslaget ‘Min bedste opskrift’, hvor læserne kunne sende deres -ja, bedste opskrift ind, og blive kvitteret med 200 kroner, hvis Femina valgte at bruge opskriften i deres blad.
Siden dengang i starten af 90’erne og til jeg flyttede hjemmefra, blev den kage bagt og serveret helt utrolig mange gange af min mor.
Da jeg flytter hjemmefra, sørger min mor selvfølgelig også for, at jeg og mine brødre får en kopi med af den oprindelige opskrift som den er trykt i bladet.
I kopien vi har fået med, kan man se hvordan min mor med kuglepen har skrevet, hvad der skal bruges når opskriften ganges op 2,5 gang – tænker det har passet med størrelsen på en hel bradepande som vi ofte fik med, når der skulle deles ud i klassen eller lignende.
Hvormange gange jeg selv har bagt denne kage? Det har jeg ikke tal på – men det er rigtig, rigtig mange gange.
Her får i den ordret, som den stod i bladet (med lidt fra mig i parentes).
(Tak til Winnie Karlsen fra Horsens)